Til forsiden
Sandart Festival


Sandart Festival 7-8. juni 2008

Sandartfestivalen på Skanderborg søerne er en 24 timers hygge konkurrence der fokuserer på den noble og højædle sport at fange Sandart. Der er beundring og præmier til de 10 største Sandart, den største dokumenterede genudsatte Gedde og den største Ørred, men vigtigst er at vi er en flok på omkring 80 glade Lystfiskere der deler glæden og hyggen ved bådfiskeriet efter Sandart.

Jacob fra Grejbiksen kommer Lørdag og viser grej og giver gode lystfiskerråd fra klokken 10.00 til 1200 ved klubhuset på Vester Mølle. Ønsker du råd og vejledning og de sidste nye tips og agn til bl.a. wobler og jig fiskeri efter Sandart – så kom, kig og spørg.

Deltagelsen er åben for alle rigtige lystfiskere (også ikke medlemmer) og tilmelding foregår på dagen ved Vester Mølle.

PROGRAM FOR WEEKENDEN


Lørdag

Kl. 10.00 – 1145 Tilmelding og registrering af alle deltagere, udlevering af regler og deltagerbevis i klub lokalerne ved Vestermølle.

Kl. 12.00 Konkurrencen begynder med fælles start fra Vestermølle.
Kl. 18.00 til 19.00 midtvejs-indvejning på Vester Mølle, vi tænder op til fælles ”grill selv” medbring selv maden.

Søndag

Kl.12.00 Fiskeriet slutter.
Kl.12 - 12.30 Indvejning
Kl.13.00 Præmieuddeling
Søndag kan der købes pølser og brød fra klokken 12 til 14

Deltagerpris

Under 18 år deltager gratis, men man skal være registreret senest lørdag klokken 11.45.
Er du 18 år eller derover koster deltagelsen 100 kroner

Isætning af både

Under 15 fod og max 300 kg kan søsættes ved Vestermølle. Større både kan søsættes ved Søsporten imod betaling. Nøglekort og gæstenummer kan købes/lejes på Statoil eller ved restaurant Søsporten. Parkering skal foregå under hensyn til andre brugere, både ved Vester Mølle og Søsporten.

Foreningens både kan bookes i forvejen hos Niels Otto Madsen (40428106) eller Leif Hansen (27423119).
Tirsdag, juni 03 2008