Slåensø ligger idyllisk dybt inde i skoven, tæt på Julsø. Sejl med rutebåd fra Himmelbjerget eller følg vandreruten Århus-Silkeborg og nyd den smukke natur på vejen. Følg en af de markerede ruter rundt om Slåensø. Ruterne er henholdsvis 7 km og 3 km.

Lidt om Slåensø's historie

Slåensø's dybde er op til 12 m. Dens usædvanligt klare vand skyldes, at der ikke findes noget egentligt tilløb, men grundvandet siver direkte ud i søen fra de stejle bredder. Vandet er opstemmet, så vandspejlet ligger 4 m over Borresø. Under overfladen kan man stadig tydeligt se de gamle bredder med velbevarede rester af træer og rødder. Vandkraften ved opstemningen har i tidens løb været anvendt bl.a. til en benmølle, en træskofabrik og sidst til elektricitetsforsyning for maskinerne i grusgaven øst for stemmeværket. I Millingbæk går i forsommeren tusindvis af de små løjer ("Millinger") i tætte stimer op for at gyde.

Beplantningen i skoven

I skoven omkring Slåensø har man flere steder valgt at lade enkelte gamle træer stå, når den øvrige bevoksning afvikles. Dette sker dels for at skabe afveksling i terrænet, dels for at skaffe føde og redemuligheder for spætter og andre fugle.

I årene 1960-1963 blev der plantet bøgetræer ned mod søen. Først og fremmest af hensyn til naturskønheden. Andre områder af skoven har bøgetræer som er fremkommet ved selvsåning, som var den almindeligt anvendte kulturmetode i midten af 1800-tallet.

Iblandet i bøgene står her smukke op til 47 m høje douglasgraner, en nordamerikansk træart, der indførtes her i landet i forrige århundrede.

Et stort område af skoven er bevokset med rødgran. Granen er distriktets vigtigste træart og danner den økonomiske rygrad for skovbruget

Naturen og kulturen i tæt samspil

Har du mod på en lidt længere vandretur, er den nye vandrerute fra Ry til Klostermølle en spændende tur. Her er mulighed for at opleve Søhøjlandet på nært hold.

Ruten starter med den gamle hulvej "Bornlundvej", som i oldtiden var en hovedfærdelsvej igennem området. Turen går videre gennem lyngbakkerne ved Gl. Rye og her er der flere flotte udsigtspunkter der er et besøg værd. Gør evt. holdt ved Gl. Rye Mølle & Træskomuseum og se hvordan området har udviklet sig.

Turen fra Gl. Rye til Klostermølle går over Salten Å. Her er i 2003 blevet bygget en ny træ-bro, da den gamle bro var blevet for usikker. Den gamle bro stammede sandsynligvis fra omkring år 1900. Den var konstrueret på en sjov måde af gamle jernbaneskinner. Den blev under krigen afløst af betonbroen ved siden af, fordi tyskerne havde brug for at transportere blokvogne med forskellige tunge emner til flyvepladsen fra Ry Station. Flere af de små træsommerhuse i området stammer ligeledes fra besættelsestiden og indgik i flyvepladsens samlede anlæg.

Langs Salten Å er der fundet mange bopladser, der blev brugt gennem lang tid af mennesker fra forskellige kulturer. Gudenåmuseet danner ramme om en stenaldersamling fundet i området i perioden 1913-1950.

Turen går videre gennem Klosterkær, som er Danmarks største indlandsdelta. I Klosterkær ses flere af Gudenåens tidligere løb. I dag fungerer den gravede Klosterkanal som hovedafløb og Dødeå som sideafløb.

Klostermølle er næste stop på turen. Disse smukke gamle bygninger bliver i dag drevet af Silkeborg Statsskovdistrikt. Tidligere var her bl.a. træsliberi og produktion af pap. I nordgavlen af den store tørrelade er der indrettet et fugletårn. Herfra er der vid udsigt over Klosterkær og Gudenåen.

I området omkring Klostermølle er der flere afmærkede vandrestier, bl.a. langs Klosterkanalen og op til det smukke udsigtspunkt Sukkertoppen (80m o.h.). Herfra er der en storslået udsigt over Gudenådalen.

Offermosen i Illerup Ådal

I Illerup Ådal lå i jernalderen en dyb sø på ca. 10 hektar. Søen er siden groet til og omdannet til mose og eng. Man stødte på de første jernalderfund i forbindelse med dræningsarbejde i 1950, og frem til 1956 udførte Århus Universitet udgravninger hver sommer. I perioden 1975-1985 gravede man igen, men mere end halvdelen af den oprindelige offersø er endnu ikke udgravet.

Arkæologer har især gravet i de mest truede dele af mosen – d.v.s. hvor dræningen havde medført en udtørring som følge af grundvandssænkning. Der er hentet mere end 15.000 genstande frem af jorden – især våben, personligt krigerudstyr og dele af hesteudrustning. Udstyret er fra mange hundrede slagne krigere. Inden ofringen fandt sted, ødelagde sejrherrerne de erobrede våben.

Fundene er blevet opmålt, konserveret, analyseret og beskrevet, og det har givet uvurderlig viden om den ældre jernalder. Fire gange i løbet af perioden fra 200-500 e.Kr. ofrede østjyske jernalderfolk krigsbytte i søen. Ca. 90 % af fundene er ofret på én gang ca. 200 e.Kr. Det personlige krigerudstyr har afsløret, at ofringerne er et resultat af kampe mellem skandinaviske befolkningsgrupper – på et tidspunkt, hvor Europas dominerende magt var romerriget. Kampene mellem de skandinaviske folk kan være led i dannelsen af større politiske enheder.

På henholdsvis Skanderborg Museum og Moesgaard Museum kan ses udstillinger med de berømte krigsbytteoffringer.

Adgang for offentligheden

Der er flere muligheder for at komme frem til de fredede arealer til fods.

Fra motorvejsrastepladsen Fuglsang Vest syd for de fredede arealer er der en stiadgang gennem skræntskoven til offermosen. Det er muligt at strække benene ved en lille tur ned i ådalen, hvor man kan komme i nærkontakt med det naturskønne område med sø, enge og de gamle, mægtige skove på ådalens skrænter.

Himmelbjergets top rejser sig 147 m over havets overflade. Landskabet er skabt efter den sidste istid, hvor smeltevandet under isen gravede sig gennem jordlagene og dannede bakker og dale. Julsø, nedenfor Himmelbjerget, ligger i en smeltevandsdal - en såkaldt tunneldal.

Terrænet vest og nord for Himmelbjerget friholdes for trævækst af hensyn til oplevelsen af de specielle terrænformer og den flotte udsigt. Himmelbjerget ligger i et meget skovrigt område med vandreruter gennem skovene til både Ry og Silkeborg, og nu er der åbnet for nye stier med højdepunkterne Skriver Kol (152 m), Smallebakke (129 m) og Bines Kol (147 m).

Alling Vest-fredningen er et velafgrænset område på ca. 270 ha. mellem Gudenå-løbets højre bred og jernbane/landevej fra Knudsø til Laven. Området blev fredet i 1969.

Alling by

Et af udgangspunkterne for vandringer i det fredede område er Alling By. Det tæt sammenbyggede landsbysamfund har ikke i særlig grad været genstand for udflyning. Huse og gårde, hvoriblandt mange smukke bindingsvæksbygninger, grupperer sig i kreds omkring Forten, det gamle landsbytorv. Den romanske kvaderstenskirke Alling Kirke, er en af landets mindste. Kirken bidrager stærkt til indtrykket af dette kultiverede landsbymiljøs ægthed og æstetiske værdi.

Bryggebjerg

Fra Alling går der en sti ud til udsigtspunktet Bryggebjerg i 80 m, hvorfra der er en enestående udsigt over Rosvig og Julsø med Himmelbjergtårnet i baggrunden. Ved kig udover Julsø ses Dynæs, hvor Johan Skjoldborg boede fra 1907 til 1914.

Flora

I de mere eller mindre vildtgroende lunde og skræntbevoksninger langs bredden af åen og søerne er blandet mange forskellige arter af træer og buske, eg, bøg, birk, tjørn, tørst, hassel og hyld, hunderose og røddel. Mange steder er træerne overgroet af kaprifolium og underskoven er før løvspring dækket af vorterod og hvid anemone. De ferske vand har deres egen helt specielle planteverden. Langs bredderne bræmmer af tagrør med dunhammer, kogleaks og brudelys.

Fauna

Fuglelivet i det fredede område omfatter et bemærkselsesværdigt stort antal arter. Der er i løbet af en times vandring en tidlig forårsdag i Alling Vest iagttaget 25 fuglearter. Toppet lappedykker forekommer i søerne endog med en redekoloni. I de fiskerige vande findes aborre, sandart, gedde, knude, ål og mange karpesik, i alt henved en snes fiskearter.

Sporet er i alt ca. 1,5 km langt og fører dig til Danmarks højeste naturlige punkt, Møllehøj. Her får du en dejlig vandretur gennem det varierede terræn vest for Ejer Bavnehøj og kan nyde udsigten over Elling og Gudenådalen i det fjerne. En udsigt, som man netop ikke kan se fra Ejer Bavnehøj-tårnet pga. bevoksningen.

Møllehøj er efter de seneste opmålinger fra 2005 Danmarks højeste naturlige punkt på 170,86 meter over havet.

Sporets længde er 5,7 km. Fra Alken Station følges banen mod øst til Emborg og Gl. Alken. Herfra mod nord ad den gamle Skolesti til Bjedstrup. Fra Bjedstrup følges vejen ned mod Kirstinelund. Sporet går gerfra i et kuperet terræn ned gennem Langdalen. Stien gennem Langdalen ender ved Alkenvej, hvor ad man fortsætter tilbage til Alken.

Alken

Er bygget op omkring Alken Station efter 1871 da jernbanen blev etableret.

Skolestien

Er den oprindelige vej mellem det gamle Alken og Bjedstrup.

Sortehøj

Er en fredet gravhøj, en såkaldt rundhøj fra oldtiden. Den er beliggende 77 meter over havet og har en højde på 3,15 m og en diameter på 31 m.

Bjedstrup

Er opstået som udflytterby i vikingetiden, antagelig af udflyttere fra en nu nedlagt landsby, Dover, hvor kun Dover Kirke er tilbage.

Langdalen

Er en smeltevandsdal og strækker sig fra Bjedstrup til bunden af Mossøtunneldalen / Svejstrup Enge.

Svejstrup

Ligesom Bjedstrup er Svejstrup en udflytterby og beliggende ved øvre del af slugt/dalsænkningen ned mod tunneldalen. Det gamle landsbypræg med smalle byveje er udpræget i byen.

Ellesump

Nederste del af Langdalsvækken er omkranset af ellesump. Rødel er det eneste af vore skovtræer, som kan vokse på vanddækkede arealer, og den trives således godt langs bækken og i det omkringliggende område, hvor små kildevæld skyder op.

Svejstrup Enge

Ligger i de lavtliggende landområder mellem Mossø og Vessø.