Til forsiden
Ejer Bavnehøj/Møllehøj - Danmarks Højeste punkt

Udsigt fra Danmarks tag
Ejer Bavnehøj er sammen med Møllehøj det højeste naturlige punkt i Danmark. Udsigten fra toppen er storslået - ikke mindst fra det 12,5 meter høje genforeningstårn.

En langtrækkende kikkert er opstillet på tårnets top i turistsæsonen, og der er sigtelinjer i alle retninger.

Ejer Bavnehøj
Ejer Bavnehøj

Hvad er højest?

  • Helt indtil 1847 opfattede man Himmelbjerget som Danmarks højeste punkt
  • I 1847 målte Generalstaben, at Himmelbjerget blot var 147 meter og at Ejer Bavnehøj var det højeste punkt
  • I 1941 blev Ejer Bavnehøj overraskende slået af Yding Skovhøj, men det var iberegnet en bronzealderhøj - altså en menneskeskabt forhøjning
  • I 1953 fastslog Geodætisk Institut at Ejer Bavnehøj er højest - nemlig 6 centimer højere end Yding Skovhøj
  • I 2005 blev nye målinger offentliggjort. Møllehøj - beliggende kun 200 meter fra Ejer Bavnehøj - blev målt til 170,86 meter over havet 

Bavnehøjens historie

På Ejer Bavnehøj og en række andre bavnehøje, har man gennem århundreder tændt bål, når fjenden var på vej. Bavneblus var et simpelt advarselssystem, som blev anvendt helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Ejer Bavnehøj lå ellers ubemærket hen, indtil man i 1917 stiftede Selskabet for Ejer Bavnehøj og fik gennemført en naturfredning.

Efter afslutningen på 1. verdenskrig rejste man en stor genforeningssten med inskriptionen:
"Her er jeg sat som Bavtasten - De Sønderjyder til ære - Danske de var og Danske de blev - Og Danske vilde de være"

En folkeindsamling i 1923 gave 35.000 kroner til et bygningsværk på stedet. Tårnet består af en dobbelt triumfbue - en bue vendt mod hvert verdenshjørne. Mod syd er en markant portrætbuste af Kong Christian d. 10. udført i bronze af billedhuggeren Rathschack.

Genforeningstårnet blev opført i 1924 til minde om Nordslesvigs genforening med moderlandet.

Foreningen Ejer Baunehøjs Venner har sammen med Skanderborg Kommune gennemført en række forbedringer de senere år. Der er installeret elevator (åbent april-oktober) i det ene tårnben, der er sikret tilgængelighed for alle og tårnets facade er renoveret. I 2007 blev der anlagt nye parkeringspladser, skabt opholdsarealer, tændt lys om tårnet og plantet nye træer og buske. Til dig der vil nyde en madkurv i det fri, er der borde-bænkesæt.

I 2008 opføres en ny kiosk- og toiletbygning med en række informationstavler om stedets spændende historie og enestående natur.


Ejer Bavnehøj

Traditioner på toppen

En række folkelige aktiviter finder sted på Ejer Bavnehøj - blandt andet grundlovsfester, Sct. Hans bål og foldkemøder den 4. søndag i august, hvor hundrevis af mennesker samles for at markere dansk folkelighed og samhørigheden med mindretallet syd for grænsen.

Tirsdag, juni 03 2008

 

Møllehøj - Danmarks højeste punkt


Møllehøj, 170,86 meter over havet, ligger på privat mark kun 200 meter vest for Ejer Bavnehøj og i praksis er Ejer Bavnehøj og Møllehøj én og samme top.

Bestig Bjerge

Hvis du har mod på at opleve den tynde luft og se ned i de svimlende dybder - men samtidigt har et ønske om at være rolig og fattet, så er bjergbestigning i det fascinerende Søhøjland nok lige noget for dig.

Turen i de danske bjerge kunne starte ved Møllehøj, der med sine 170,86 meter over havet, er Danmarks højeste punkt.

Gode historier i Søhøjlandet

Den gode historie foregår i kulturlandskabet, og tager afsæt i områdets livsvilkår gennem tiden. En række af historiefortællere står parat til at gøre dine oplevelser i Søhøjlandet endnu bedre!

Danmarks 3 højeste punkter:

1. Møllehøj 170,86 meter over havet
2. Yding Skov 170,77 meter over havet
3. Ejer Bavnehøj 170,35 meter over havet