Maram
Den frygtindgydende heks Maram, som reddede
Ousted Kirke fra at blive knust af Lindormen, er genopstået i et hjørne på Ejer Bavnehøj. Maram er første figur (2,3 m høj skulptur i elm) på en unik legeplads tematiseret over sagn om Maram.
Et oldgammelt sagn fortæller, at bjergfolket lå med små røde huer på Møgelhøj om foråret og solede sig. Om natten dansede de og holdt legestue under bakken, der stod på gloende pæle. De samme trolde skulle have revet Ousted Kirke ned, da man startede med at bygge den på selve Møgelhøj.
En klog kone ved navn Maram lod to hvide stude bestemme, hvor kirken skulle ligge. Den store Lindorm – måske fra Lindbjerg – slyngede sig om Ousted Kirke for at knuse den. Men Maram reddede igen situationen, da hun med sit kosteskaf slog lindormen midt over. Det ene stykke slog en lavning neden for kirken kaldet Marams hul, og det andet skabte Tebstrup Sø eller Ris Mose. (Kilde: Bl.a. folkemindesamler Evald Tang Kristensen, 1895.)