Til forsiden
Oplev Søhøjlandet - tilgængelighed, oplevelser, formidling

Søhøjlandet er et af de steder i Danmark, hvor naturen og historien er repræsenteret overalt i landskabet. Det kuperede terræn med søer, åer og store skove har været udnyttet af mennesket siden stenalderen, og overalt findes fortællende spor fra fortiden eller nutiden. 

Oplev Søhøjlandet fortolker og omsætter natur- og kulturarven til en drivkraft i udviklingen af Søhøjlandet - bl.a. ved at skabe tilgængelighed, oplevelser og formidling.

Gode historier på Galgebakken
Gode historier i Skanderborg Slotskirke
Gode historier i Søhøjlandet

Der planlægges i Søhøjlandet hvert år en række kalendersatte historiefortællinger om den lokale natur- og kulturhistorie. Historierne fortælles på guidede ture i kulturlandskabet i hele Søhøjlandet. De kalendersatte historiefortællinger kan findes på den digitale kalender www.gode-historier.dk.

Du har også mulighed for at leje ”din egen historiefortæller”, hvor du måtte ønske det. Man kan henvende sig til Destination Skanderborg, der har kontakt til historiefortællerne og ved, hvad de kan fortælle om. Vejledende pris er 1.200,- kr. for en 2-timers fortælling. 



Tirsdag, juni 02 2009
Kornloft

Informationstavler


Mange steder i landskabet finder du informationstavler med forklaring på, hvilke natur- og kulturhistoriske sammenhænge, der knytter sig til stedet. Dermed åbnes op for nye perspektiver ved en tur i landskabet – du får måske svar på nogle spørgsmål eller forundres over sammenhængene.

Stier i Søhøjlandet

Stier er vigtige redskaber i formidlingen af vores natur- og kulturarv, da stier skaber tilgængelighed. Samtidig kan der ved afmærkning af stier tages hensyn til sårbare områder – naturen kan benyttes af mange uden at blive ødelagt, så længe det gøres med omhu og varsomhed.