Til forsiden
Så til søs

Spørg de lokale om, hvad der er et absolut "must" på en sommerdag i Søhøjlandet, og de vil svare: En sejltur til Himmelbjerget. Stig på en af Hjejleselskabets nostalgiske udflugtsbåde i Ry eller Silkeborg og nyd den fine sejlads til Hotel Julsø, hvorfra du kan bestige Himmelbjerget. Eller tag med på en times hyggelig nonstop-tur, hvor der er god tid til at nyde synet af den toppede lappedykker og måske sågar en af de sjældne isfugle.

Også Skanderborg Sø har sig egen udflugsbåd, det gode skib Dagmar, hvis kaptajn sommeren igennem inviterer på rundture på søen. Undervejs kan I nyde udsigten - tilsat en kop kaffe eller en is.

M/S Dagmar

M/S Dagmar

Lad den idylliske Skanderborg Sø være rammen om udflugten.

Siden 1869 har der været turbådssejlads på Skanderborg Sø, hvor byens og egnens befolkning samt talrige turister har nydt den storslåede natur, der omgiver Jyllands næststørste sø.

Sejlturen tager 80 minutter, men man har naturligvis lov til at stoppe op ved de enkelte anløbsbroer for derefter at tage den næste båd på samme billet. Dagmar sejler fra starten af maj til medio september.
Ry Turistbåde
Ry Turistbåde

Sejltur Ry-Himmelbjerget
Den  smukke sejltur fra Ry til Himmelbjerget er en enestående mulighed for at opleve unikke naturscenerier gennem Gudenåen og en perlerække af søer.

På de ubeboede strækninger i Alling Å udfolder sig et rigt fugleliv. Her er der næsten garanti for at se fiskehejrer og er man heldig, kan man få øje på den smukke, men meget sjældne isfugl.

Efter 40 minutters sejlads ligger rutebåden til, for foden af Himmelbjerget. Tag turen op til toppen af den kendte bakketop og nyd udsigten over søerne.

Fredag, oktober 02 2009


Smag på Søhøjlandet

Gode historier i Søhøjlandet - Aktiv natur og kulturformidling

Historiefortællere i Søhøjlandet laver hvert år et bredt udbud af ture, hvor historien om naturen og de mennesker, der har levet i området før os, er blevet kædet sammen med oplevelser i det smukke landskab. Turene har alle det mål at fortælle "gode historier".