Det Røde Tårn
Det Røde Tårn var ifølge legenden blevet bygget at de tre sagnomspundne troldmænd og alkymister Al-Sharba, Wurfelstan og Harakunen, som i længst forgangne tider grundlagde Bjergmagernes Broderskab. De tre troldmænd havde udøvet mægtig og forfærdelig magi, så mægtig og forfærdelig at de havde måttet slå sig ned på et bjerg i midten af en mørk skov, hvor kun få mennesker vovede at komme. Her kunne de udføre deres eksperimenter i fred uden skabe frygt og vrede blandt præster og overtroiske bønder.
Århundrederne var gået, og Bjergmagernes Broderskab havde langsomt forandret sig til en velrenommeret organisation, som holdt sig til videnskabeligt velunderbygget magi med pålidelige resultater. Men selv den mest praktisk orienterede magi egner sig ikke til at skabe mad, tøj og tag over hovedet. Derfor var der efterhånden vokset en lille by frem i nærheden af tårnet, hvor håndværkere og handlende skabte sig en tilværelse ved at forsyne de lærde troldmænd med en acceptabel grad af komfort. Menneskene i byen blev beskyttet af broderskabet, og besynderlige bieffekter af magien fra tårnet optrådte kun sjældent. Alt syntes at ånde fred.
Men da troldmændene i sin tid slog sig ned på bjerget, havde de fortrængt skovens og bakkernes indfødte beboere: magiske væsener såsom trolde, elverfolk, skovnisser og lygtemænd, flygtede fra de voldsomme magiske udladninger fra troldmændenes eksperimenter.
Efterhånden som troldmændenes magi er blev mere afdæmpet, er skovens væsener igen begyndt at flytte nærmere tårnet, men de bryder sig stadig ikke om troldmændene, og det er ganske gensidigt.
Den, der hader troldmændene allermest, er troldenes konge, kaldet Bjergkongen. I hans hule i bjergets indre er der ikke mange mennesker, der har vovet at komme, og endnu færre er kommet derfra med livet i behold. Bjergkongen regnes af de fleste for herskeren over alle skovens folk, men det er ikke alle der er lige begejstrede for hans styre – især sortelverne føler sig hævet over de grove trolde, og mener at de, som de mest intelligente, burde herske i skoven.
Alle skovvæsener er dog enige om, at menneskene er ved at blive for mange, og at det er på tide at jage dem ud af skoven én gang for alle. Men de frygter troldmændenes magi, og angrebet forberedes omhyggeligt.
Også i byen er der optræk til ballade. Lederen af købmandslauget mener det er på tide at troldmændene trækker sig fra deres position som byens ubestridte ledere. Magien er en handelsvare ligesom alle andre, så hvorfor skulle troldmændene ikke bare finde sig til rette med plads som menige laugsmedlemmer på lige fod med alle andre? Købmandslauget forsøger at få bygarden, som ellers er direkte underlagt Broderskabet, over på sin side.
Der er også et andet laug i byen, selvom det ikke er noget, man taler om: Tyvenes laug, der har flere medlemmer end man måske skulle tro. Byen er ganske lille, og alle kender alle, men mange tilsyneladende respektable borgere plejer omgang med den lille, men velorganiserede underverden. Tyvelaugets leder er en hemmelighedsfuld person, som holder til i udkanten af skoven. Ingen ved ret meget om ham, men der er mange sære historier om ham i omløb.
Selv internt i Bjergmagernes Broderskab er alt ikke helt under kontrol. En gruppe unge magikere er begyndt at afsøge gamle bøger for mere interessant, men også mere sprængfarlig magi. Broderskabet gamle, ærværdige ledere forsøger at standse disse aktiviteter, men måske er de unge mennesker allerede ved at vokse sig stærkere end deres læremestre?
På overfladen ånder alt endnu fred, men det er kun et spørgsmål om ganske kort tid før konflikterne begynder at bryde ud i lys lue. Vil det lykkes bjergkongen at få organiseret et angreb på byen, eller vil skovens væsener begyndte at bekæmpe hinanden? Vil købmændene kunne presse troldmændene til at afgive magten?Vil de unge magikere triumfere over de ældre, mere forsigtige troldmænd, og hvad bliver konsekvenserne hvis de får mulighed for uhæmmede, magiske udfoldelser? Eller er det i virkeligeheden tyvenes herre, der trækker i alle trådene, og som vil ende som enehersker over skoven og bjerget? Spillet er i gang, og alt kan ske.
Det Røde Tårn
I Det Røde Tårn på Himmelbjerget bor troldmandsordenen Bjergmagernes Broderskab. Tårnet ligger langt inde i skoven, hvor magiske væsener som trolde, elvere og skovnisser holder til. Skovvæsenernes leder er en trold, der kaldes Bjergkongen, og han er ved forberede et angreb på troldmændene, og på den lille by, som er vokset frem i nærheden af tårnet.
I byen bor der håndværkere og handlende. De har altid været underlagt troldmændene, men det er flere af dem ved at være trætte af. De rigeste købmænd mener, de burde bestemme, og samtidig er en mystisk tyvekonge ved at skaffe sig mere og mere magt.
I Bjergkongens lejr er alle enige om, at menneskene bør ud af skoven, men der er også flere der er utilfredse med Bjergkongens styre; især elverne, der regner sig for de klogeste i skoven. Men Bjergkongen er både stærk og snu, så ind til videre har de indordnet sig.
Troldmændene har også vanskeligheder med at styre deres egne tropper. Flere unge troldmænd mener, at Broderskabet magi er blevet alt for kedelig, og at det er på tide at vende tilbage til fortidens store troldmænds mere eksperimentende magisk stil, med al den risiko dette medfører.
Der er ingen tvivl om, at noget snart vil ske, og at livet i skoven, byen og tårnet aldrig vil blive det samme igen.