Til forsiden
Efterårsferie i Søhøjlandet - skønne oplevelser for alle aldre

NaturQuiz

Vær med i Søhøjlandets NaturQuiz og vind dejlige præmier.

Svarene på quiz-spørgsmålet kan du finde ved at læse i brochuren eller på www.visitskanderborg.com – og vi trækker lod blandt de rigtige svar hver eneste måned fra april til november.

Der vil være ialt 8 konkurrencer i løbet af 2011 - første udtrækning af gevinster er 1. maj 2011.

Hovedgevinst: Sanseophold på Nørre Vissing Kro

Her kan du deltage i konkurrencen

Gastronomisk miniferie

Ved bakker, skove og søer ligger Nørre Vissing Kro. Den mere end 200 år gamle kro møder i dag sine gæster med blå pudsede vægge og sprossede vinduer.

4 dage/ 3 nætter i hyggeligt dobbeltværelse med exklusiv morgenbuffet, Velkomstdrink og 3 retters sansemenu på valgfri aften.

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 1250,00
Enkeltværelsestillæg kr. 150,00

Nr. Vissing Kro, Låsbyvej 122, Skanderborg

Øm Kloster Museum

  • Opgaver for en museumsdetektiv 15. – 23. oktober 10.00-16.00 Løs opgaver inde og ude på Øm Kloster og bliv klogere på middelalderen og munkene på Øm.
  • Den 16. oktober I munkenes fodspor - rundvisning for børn. Træk i en munkekutte og oplev Øm Kloster med en guide. For børn 9-12 år. 
  • Museum i lommelygtens skær 
    den  20. oktober, kl. 19.00-21.00. Besøg museet og hør om munkenes natteliv - hvis du tør?

Sted: Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry.

KLAR PIRAT START

Sørøverskibet Mågen den Mægtige var ude at sejle i nattens mulm og mørke. Og sørøverne fandt en mystisk skattekiste som flød rundt ude i den mørke sø. Men skattekisten var ikke så let at få åbnet, og der er brug for nogle seje sørøvere til at hjælpe med den svære opgave. Kom og vær med på efterårsferiens sørøversejlads sammen med sørøverpigerne Frygtløse Frida og Modige Malle.

Vi sejler på sørøvertogt fra Havnen i Silkeborg alle hverdage i efterårsferien kl. 11.00-14.30
Kontakt: Hjejlen, tlf. 8682 0766 for information og billetbestilling.

Bunkervandring

Kender du de store bunkers ude i skoven?
Oplev besættelsens spor i Skanderborg Dyrehave. Hvor tykke beton vægge har en bunder?
Guidet tur for børn og voksne med arkivar Leif Juul Pedersen.
Dato: lørdag den 15. oktober kl. 13.00
Mødested: P-pladsen ved Capri i Dyrehaven, Skanderborg
Pris: kr. 30,- for voksne og børn gratis.
Arrangør: Skanderborg Museum, Adelgade 5, Skanderborg

Kom og mød Dracula

Bloddryppende oplevelser i AQUA’s efterårsferie.
Grev Dracula og heksen Syssel er blandt ingredienserne i den coctail af ”bloddryppende” og uhyggelige oplevelser for store og små, som AQUA byder på i efterårsferien. AQUA lover dog, at det hele sker med et glimt i øjet, og at der også er flere fredelige sysler at tage sig til i det store efterårsferieprogram.

Tid: 15.-23. oktober kl. 10.00-17.00
Sted: AQUA, Vejlsøvej 55, Silkeborg

I Ole Lund Kirkegaards fodspor

- byvandring for børn
Orla Frøsnapper boede da i Skanderborg! Det gjorde den, der skov om ham, nemlig forfatter Ole Lund Kirkegaard. Kom med og hør om dengang Ole måske mødte Orla Frøsnapper.
Dato: 17. og 19. oktober kl. 13.00-13.45.
Mødested: Kulturhustorvet, Skanderborg
Pris: 30 kr. for voksne, børn gratis.
Guide: Museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen
Arrangør: Skanderborg Museum, Adelgade 5, Skanderborg

"Levende Museum" på Gl. Rye Mølle

De nye møllevinger drejer rundt. Dieselmotoret hoster og leverer trækkraften i det arbejdende savværk.
Der bages i den store ovn. Følg smedens arbejde mens gnisterne springer. Se træskomageren forvandle en træklods til en træsko.
Dato: 16. oktober kl. 10.00-16.00
Sted: Museet på Gl. Rye Mølle, Møllestien 5, Gl. Rye
Museet har åbent 16.-21. oktober kl. 10.00-16.00

Bestig Bjerge - også i Danmark

Hvis du har mod på at opleve den tynde luft og se ned i de svimlende dybder - men samtidigt har et ønske om at være rolig og fattet, så er bjergbestigning i det fascinerende Søhøjland nok lige noget for dig.

Pak klatreudstyret, tjek hjemmesiden www.bestigbjerge.dk og tag på udfordrende klatreture for hele familien.

Efterårsferie i Danmark

Følg linket til inspiration for hele familien i efterårsferien.

Danmark er et dejligt lille land - og afstandene er ikke så store. Så måske du også kan finde inspiration fra andre regioner?



Rigtig god efterårsferie.

Film skal ses i biografen!


Få et par dejlige timer til at gå med det store lærred og de flotte film.

Ry Biograf blev total renoveret i år 2000 og digitaliseret i 2009 således, at vi kan tilbyde filmoplevelser i de helt rigtige omgivelser og med optimal gengivelse af såvel lyd som billede.

Ry Biograf, Kyhnsvej, Ry

Eftermiddags-rundtur

Mandag - fredag i uge 42 sejler M/S Mågen non strop rundrture på søerne kl. 15.00-16.30 med afgang og ankomst i Havnen i Silkeborg.

Rundturene indbyder til hygge med eftermiddagskaffen ombord og udsigt til de smukke efterårsfarver i naturen omkring søerne.

Hjejlen, Sejsvej 2, Silkeborg

Æbledag på Skanderborg Museum

Søndag den 16. oktober kl. 13-16 - Æbler i historien og æbler i dag. En eftermiddag for hele familien.

  • Kl. 15.00-15.15: Æble-historier ved historiefortæller Halfdan Olesen
  • Kl. 15.30-15.45: Æble-historier ved historiefortæller Halfdan Olesen
  • Besøg museets frugtlund og hør om gamle æblesorter.
  • Smag på æbler og æblemost. Hør om æbler og prøv selv at lave æblemost.
  • Låsbyæblets Venner bestemmer æblesorter, som de besøgende selv medbringer fra deres haver.
  • Smag på retter med æbler.
  • Kaffe og æblekager i museumscafeen.
  • Salg af diverse æbleprodukter
  • Børnebod: her får du æblekinder, kreerer æbletryk og æbler til ophæng m.m.

Sted: Skanderborg Museum, Adelgade 5, 8660 Skanderborg
Arrangør: Destination Skanderborg, Låsbyæblets Venner og Skanderborg Museum

Indvielse af StoRYturen og Siim Skov

Torsdag 20. oktober 2011 kl. 14.00 til 16.30
StoRYturen – den digitale formidling i hele Ry by - er på pæle. Siim Skov er klar med stier, skilte, udsigtspunkter og hundeskov

PROGRAM:
14.00
Vi mødes på græsset foran Company House/Kildebjerg Ry og går i samlet trop op til bålhytten, hvor folkene bag projektet byder på velduftende og varme drikke.
14.30 Taler ved bl.a. Borgmester Jørgen Gaarde,  Statsskovrider Niels Juhl Bundgaard, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Direktør Jens Mastrup, Kildebjerg Ry
15.00 PRØV AT
• gå med på StoRyturen og lyt til de spændende historier. Lige i øret!
• spille golf. Det er ikke ret meget sværere, end det ser ud.
Ry Golfklub sørger for instruktionen.
• løbe et lille orienteringsløb. Silkeborg Orienterings Klub viser vej.

Mødested: Foran Company House/Kildebjerg Ry, Rugaardsvej 5, Ry

Voervadsbro Torvehal

Voervadsbro Torvehal er en moderne gårdbutik, der har samlet et bredt udvalg af forskellige kvalitetsprodukter fra leverandører i lokaleområdet.  

Der er i dag samlet varer og produkter fra 30 forskellige kvalitetsbevidste leverandører og der kommer stadig flere til.
Voervadsbro Torvehal er derfor blevet et samlingssted for både lokale og turister, der ønsker lokale specialitet og oplevelser, men gerne vil handle et sted.

I Torvehallen finder du blandt andet:
■Kød, pølser og ost
■Vin og lokale øl
■Frugt og grønt
■Økologisk mel og honning
■Buketter og planter

Åbningstider i efterårsferien: ONSDAG - FREDAG 08.00 - 17.30
LØRDAG - SØNDAG 08.00 - 16.00

Sted: Voervadsbro Torvehal, Gudenåvej 48, Voervadsbro


Rolige og hyggelige feriedage i efteråret

På Låsby Kro er der en hyggeligt indrettet restaurant, hvor der serveres god mad som Mormor lavede den. Køkkenet sørger naturligvis også for en lækker morgenbuffet hver morgen.

De fleste af værelserne ligger afsides væk fra vejen, og der er et dejligt grønt område med legeplads og minigolf. Hvis det (mod forventning) skulle regne, kan man benytte Kroens hyggelige billard-rum, hvor det også er muligt at spille bordtennis, dart, kortspil mv. 
Hund med på ferie? Forespørg på et af de to værelser, hvor man må medbringe hund.

Tilbud på miniferie i efterårsferien:
3 nætter i dobbeltværelse, 3 x stor morgenbuffet, 3 x 2 retters Kromenu. Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 1.099,- (spar kr. 686,-). Børn i forældres værelse GRATIS!
Tilbud gælder med ankomst søndag til onsdag hele oktober måned.
Låsby Kro, Hovedgaden 49, 8670 Låsby