”Vi ved, at der er rigtig mange i Ry, der gerne går ture, alene og i små grupper. Vi fik lyst til at gå ud og gå en tur sammen. Derfor er der nu inden hver onsdagshavnekoncert mulighed for at strække ben sammen med Ry Gymnastikforening og Søhøjlandets Turistforening”, siger Christa Meldal og Susanne Midtiby fra de to foreninger.
Idéen er enkel:
Deltagerne mødes på Siimtoften – ved det store RYST-skilt – kl. 18.00 – 19.30.
Første gang er onsdag, 22. juni, hvor gåturen er på ca. 3 km, onsdag, 29. juni tager alle det lange ben foran og går ca. 7 km. Sådan fortsætter turene skiftevis sommeren igennem – ligeså længe der er havnekoncerter om onsdagen, sidste gang 10. august 2011. Se kalenderen på www.ryst.dk – der er også inspiration til andre ture
her. Turene går i øst og vest og rundt i Ry by, måske er det en velkendt tur, måske er der en lille overraskelse undervejs. Hvis der er nogle, der har en god tur, de gerne vil anbefale til andre, er de også velkommen til at gå forrest en onsdag. Hvis der midt i august er opstået en onsdagsvandreklub, vil det glæde os meget, siger Susanne og Christa.
Turledere er Christa Meldahl, Ry Gymnastikforening og Susanne Midtiby, Destination Skanderborg. Vi er tilbage til havnekoncerten. Husk vand og evt. madpakke.
Yderligere oplysninger fås hos Christa Meldal tlf. 51 37 15 21 eller Susanne Midtiby 86 69 66 00