Til forsiden
Se billeder fra Turismens Dag 2010 på Himmelbjerget

Turismens Dag på Himmelbjerget den 29. maj 2010 blev en dejlig forårsdag med omkring 1.000 besøgende hos de fremmødte turistaktører.

Der var mulighed for lækre smagsprøver fra Knudhule Kursus- og Feriecenter samt fra Låsby Kro. Var man mere til golf stod Himmelbjerg Golf Club klar med køllerne. Lystfiskere fik deres lyst styret hos den lokale lystfisker Lars Radant der fortalte om sit grej, viste sin båd frem og gav gode tips til hvor fisken gerne vil fanges!

For de legesyge var der mulighed for at give den som sumobryder i Gi' den Gas Palads' sumobryderdragter. Gl. Rye Mølles museumsforening var repræsenteret ved Poul Nielsen der hele eftermiddagen snittede træsko sammen med et væld af børn.

Ejer Bavnehøjs Venner fortalte om store og små bjerge - og især om BestigBjerge.dk.

For vovehalsene var der mulighed for at komme på mountainbike tur i skoven sammen med Kenneth fra turistbureauet. Cyklerne var udlånt fra Ry Cykel- og Knallert Service - hvor man også kan leje dem.

EventDestination Skanderborg gav et bud på teambuilding og Turistforeningen udleverede den nye vandretursfolder 12 dejlige vandreture i Søhøjlandet gratis i dagens anledning.


Turistchef Marianne Purup viser vej


Kenneth Krogh gør sammen med en modig dreng klar til en mountainbiketur i skoven ved Himmelbjerget


Der er kø ved Knudhule Ferie- og Kursuscenter. De lækre smørrebrødssnitter trak mange interesserede.


Ejer Bavnehøjs Venner fortalte om områdets mange "bjerge"


Lars Radant fremviste sit flotte fiskegrej og sin dejlige motorbåd.


Himmelbjerg Golf Club viste udstyr og fortalte om de mange glæder ved golf sporten.


Endnu en tur på mountainbike er klar til start.


Der var masser af interesse for turistbrochure fra lokalområdet.


Poul Nielsen fra Gl. Rye Mølle's Venner snittede træsko sammen med interesserede børn


Sumodragterne fra Gi den Gas Palads var et stort hit.
Mandag, maj 31 2010