Til forsiden
Veterantog Ry - Silkeborg 2011

Veterantog Ry - Silkeborg

DSB Museumstog

OBS! - ingen veterantog i 2012. Jernbanesporet er under renovation. Veterantoget kører igen i 2013.

På sommerudflugt med DSB Museumstog 

Oplev det skønne Søhøjland fra togsiden og bliv bragt 100 år tilbage i tiden med lyden, lugten og rytmen fra et damplokomotiv, når DSB Museumstog kommer på sin årlige sommerudflugt til Silkeborg og Ry.

I 2011 besøger veterantoget Ry hele 3 weekender:
25.-26. juni (Riverboat i Silkeborg)
16.-17. juli (I røg og damp - kombibillet med sejlads)
20.-21. august (Regatta i Silkeborg - alternativ til taxa)


Veterantoget kører fra Silkeborg, over Gudenåen og videre gennem Nordskoven. På strækningen mellem Silkeborg og Svejbæk, passeres de 2 flotte lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg.
Turen går videre gennem Linå Vesterskov til Laven. På denne del af turen er der en pragtfuld udsigt over Julsø med Himmelbjerget i baggrunden. Også det historiske Dynæs (et af Valdemar Atterdags middelaldervoldsteder og digteren Johan Skjoldborgs hjem) passeres.

På turen til Ry passeres det skønne naturområde Alling Vest og ved ankomsten til Ry by ser man den idylliske marina og Siimtoften fra toget.

Køreplan

Køreplan Veterantog 2010
25.-26. juni 2011
16.-17. juli 2011 (også mulighed for billetter "I røg og damp")
20.-21. august 2011 (også mulighed for "Regatta-billet")

Silkeborg afg. 10.10 12.10 14.10
Svejbæk afg. 10.21 12.21 14.21
Laven afg. 10.30 12.30 14.30
Ry ank. 10.39 12.39 14.39

--------------------------------------------------------------------------------

Ry afg. 11.00 13.00 15.00
Laven afg. 11.15 13.15 15.15
Svejbæk afg. 11.24 13.24 15.24
Silkeborg ank. 11.34 13.34 15.34


Billetpriser Silkeborg-Ry, retur

Voksen kr. 130,-
Barn (4-14 år) kr. 65,-
Børn under 4 år gratis, hvis de sidder ved en voksen



En udflugt i "Røg og damp"

I røg og damp

I Røg og Damp (kun 16. og 17. juli)

Kør med veterantoget fra Silkeborg Station kl. 10.10 eller kl. 14.10.
Stå af i Laven og fortsæt udflugten ombord på Hjejlen. Hjejlen sejler via Himmelbjerget og retur til Silkeborg, hvor turen slutter.

Priser for kombi-billetter:
Voksne kr. 150,- og børn (4-14 år) kr. 85,-
Kombi-billetterne kan købes i forsalg hos:
Hjejlen, Havnen, Silkeborg, tlf. 8682 0766



Fotograf: Jens Anker Tvedebrink

Regatta-billet

Veterantog 2010

Regatta-billet - alternativ til taxa

Lørdag den 20. august kan du køre med veterantoget fra Ry til Silkeborg med afgang fra Ry kl. 11.00, kl. 13.00 eller kl. 15.00. Oplev Regatta-stemningen i Silkeborg og se det flotte fyrværkeri. Sejl med Viking retur til Ry igennem Regatta-natten efter fyrværkeriet.   
Billetpris: kr. 210,- pr. person
Billetter kan købes i forsalg hos:
Hjejlen, Sejsvej 1, Silkeborg, tlf. 8682 0766
eller
Destination Skanderborg, Klostervej 3, Ry, tlf. 8669 6600

Oplevelser i Søhøjlandet

BestigBjerge - også i Søhøjlandet
For de friske, er der mulighed for at komme i højderne. Pak klatregrejet, puds vandrestøvlerne og drag på bjergbestigning.

Museerne i Søhøjlandet invitere indenfor
Mærk historiens vingesus - følg i munkenes fodspor eller få en fornemmelse af dengang Kongen boede på sit slot i Skanderborg.

Gudenåen - en rislende strøm af oplevelser
Gudenåen har alle dage været en kilde til liv i Søhøjlandet. Og i dag er Gudenåen blevet et paradis for både kano- og kajakfarere, lystfiskere og alle, der elsker at færdes i naturen.

Veterantog 2010





RYST Natur- og kulturfestival
På Siimtoften i Ry, vil der sommeren igennem være masser af underholdning for hele familien.