

Labyrinten er en kopi af en gammel labyrint fra bronze-alderen, 3000-4000 år siden. Labyrinten er kendt i hele Norden og kaldes også for en Trojaborg efter det gamle nordiske ord "troja", som betyder "at vende" eller "at dreje". Gangsystemet er harmonisk og der er kun én vej igennem de mange drejninger fra indgangen og ind til midten af labyrinten.
Ifølge legenderne gik menneskene tur i labyrinten og fordrev på denne måde de onde ånder, fordi man troede på, at de onde ånder ikke kunne finde ud af at dreje, og at de onde ånder ville fare vild i labyrinten.
I dag kan labyrinten bruges som et redskab til beslutningstagning: Gå ind til midten imens du beslutter dig, brug din intuition. Når du kommer til midten, vender du om og går ud igen. På vejen ud skal du finde ud af, hvad du nu skal gøre rent praktisk. Når du kommer ud af labyrinten, ved du præcis, hvad du skal gøre.
Trojaborge laves almindeligvis med sten, men labyrinten på Siimtoften er lavet med birkebrændestykker. Labyrinten er på Siimtoften under hele festivalen og alle er velkomne til at tage en tur rundt i Trojaborg.
Labyrinten blev anlagt onsdag 24.06.2009 af Ole Jensen fra
Labyrinthia der fik hjælp af publikum til anlæggelse af labyrinten.
Se Trojaborg i funktion.