|
|
|
|
|
Ud med snøren - læs Preben Kæselers lystfiskerartikler
|
|
 Forårets fiskeri på kysten sammen med et par kammerater og termokaffe, fiskeriet en tidlig sommerdag på en af søerne efter gedder og sandarter, fiskeørnen over Skanderborg sø, stille sommerregn langs med en å, et langt fluekast efter en laks der lige har vist sig, en hidsig efterårsaborre der forsvinder ned i dybet – Det er lystfiskerlivet omkring Skanderborg
 Der er stort set alle fiskearter i Skanderborg området. Der er en perlerække af naturlige søer. Det tager under en halv time at køre fra Skanderborg til østkysten. Men så kan du også tilføje fladfisk og havørred til ønskelisten. Fra Ry og Skanderborg til laksefiskeriet i Skjern Å er køretiden kun halvanden time. Gudenåen er kun fem kvarters kørsel nordpå. Kort sagt er det bedste fiskeri i Danmark inden for rækkevidde hvis du vælger Ry eller Skanderborg området som udgangspunkt for din lystfiskerferie.
 I området omkring Ry og Skanderborg er der mere end et dusin store gode naturlige søer. Alle søerne er knyttet sammen af Gudenåen der langsomt slynger sig igennem hele området. Søerne har et samlet areal der svarer til cirka 1500 fodboldbaner. Ørnsø, Julsø, Brassø, Knudsø, Silkeborg Langsø og Skanderborg Søerne er nogle af de fantastiske søer i området. Det er enkelt at bruge sin egen båd og motor på de fleste søer. Der er gode ramper i blandt andet Ry, Skanderborg og Silkeborg. Det er reelt ikke muligt at fiske i Mossø. Du skal have en tilladelse til at bruge din båd på søerne - få information om hvordan du gør hos turistkontorene.
 Der er mange muligheder for at fiske fra bredden fra mange af søerne, men det bedste og mest varierede fiskeri er fra småbåde der nemt kan sejle mellem søerne. Topsæsonerne for bådfiskeriet er maj måned efter gedder og ørreder. Juni byder på lange dage efter sandarter. September og oktober er starten på den gode kolde sæson med klare dage på jagt efter de store gedder og aborrer.
Og så lidt inspiration til vinter-fiskeri!
I januar 2010 var Skanderborg Sø frosset til - det gav anledning til is-fiskeri. Lokalavisen Skanderborg bragte en flot artikel om is-fiskeri.
 Der er ingen tvivl om, at fiskene sætter pris på at blive genudsat. Det er naturligvis i orden at du tager en fisk med hjem for at spise den. Men husk det er en hobby og ikke en jagt på mad og fortjeneste. Målet for lystfiskeri må aldrig være at fylde fryseren eller fange fisk for at videresælge. Genudsæt vildfiskene - så har vi en bæredygtig og respekteret hobby.
 Lystfiskersøerne er åben året rundt og der er mange at vælge imellem. Fiskeriet er dejligt enkelt, ligetil og for alle. Tag dit fiskegrej med og køb et fisketegn til en time eller køb et kort til en hel dag og start på fiskeriet. Der er naturligvis ingen fangstgaranti, men der er helt sikkert fisk i søerne. Så det er op til dig og dit fiskegrej at få fiskene listet på på land. Flere af lystfiskersøerne har også faciliteter for børn. Der er borde og bænke, så der er alle muligheder for en god dag sammen med familien eller et par gode venner. Se alle Put & Take søer i Danmark her.
|
|
|
|
|