|
|
|
|
Det kribler og krabler i Søhøjlandet. Og hvis du har lyst til at komme helt tæt på livet i år og sø, er det en god idé at tage med på en af Ferskvandsmuseets ekspeditioner med det fine skib Gammel Turisten. En feriedag på Aqua i Silkeborg er også et must. Her kan du nyde synet af de legende oddere og gå på opdagelse i det imponerende ferskvandscenter, der indbyder til legende læring. Stik fingrene ned til fiskene (hvis du tør) eller studér alle Søhøjlands fiskene i de enorme akvarier. Og glem ikke at sætte tid af til nogle hvinende dejlige timer på legepladsen, hvor vandkanonerne er kørt i stilling. Og så skal der bades! Følg det blå flag og kast dig i Knudsø eller Skanderborg Sø. Her er ingen truende bølger men tværtimod dejligt badeliv for store og små.
|
|
|
|
|