Til forsiden
Sjov og ballade for store og små

Skal der fuld fart på feriedagen, så tag lige at smutte en tur til Gi' den gas Palads i Silkeborg. Her er en tumleplads for alle og pilfingre er velkomne!

Også Djurs Sommerland med sine forrygende og fornøjelige forlystelser er inden for rækkevidde. Når du har betalt entreen er hele sommerlandet dit. Husk at medbringe højt humør og badebukser.

Udfordringer for store og små er der også i Labyrinthia, hvor den tredimensionelle labyrint kan gøre én helt tummelumsk og hvor den stensatte labyrint rummer årtusinders gåder. Tag gerne madpakken med!

I Skan Bowling i Skanderborg kan i udfordre hinanden på de otte elektroniske bowlingbaner og slutte med en lækker frokost eller middag i underholdningscentrets café.

AQUA i Silkeborg er et 4-stjernet oplevelsescenter med Nordeuropas største ferskvandsakvarium og skøn park med dyreanlæg og sjovt legeområde. AQUA er et utraditionelt, "omvendt" akvarium, der tager dig med på rejse ned i de danske søer og vandløb. Akvariet er bygget ned i en række, store udendørs søer, som du kigger ud i gennem store panoramaruder. Her kommer du tæt på legesyge oddere, glubske gedder, jagende lappedykkere - og masser af andre dyr i deres rette element. 

AQUA