Til forsiden

Co2 neutral sejlads

Pressemeddelelse

CO2-neutral sejlads i Søhøjlandet

CO2 neutral sejlads















Fem aktører med Destination Skanderborg i spidsen vil lave klimavenlig turistsejlads

Forestil dig en sommerdag på en af søerne i Søhøjlandet. Luk øjnene. Tænk dig, at alle motorlyde er væk - vandlyde og fuglelyd blandes kun med svage brum fra elmotorer og susen fra små vindmøller.

Sådan lyder fremtidsvisionen hos de fem partnere, som netop har sat gang i projektet ”CO2-neutral sejlads på åer og søer.” De fem er Destination Skanderborg, Oplev Søhøjlandet,, Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet, Hjejlen Aps/Ry-bådene og co2neutralsejlads.dk. Sammen vil de udforske og udforme et koncept for CO2-neutral motorsejlads på søer og åer omfattende:

  • mindre el-drevne både til fiskeri og lystsejlads
  • el-drevne turistbåde 
  • ”Tankstationer”, heraf mindst én baseret på strøm fra lokal vandkraft
  •  forretningsgrundlag for lokale virksomheder, der
    • kan bygge og/eller tilpasse motorbåde, der sejler CO2-neutralt
    • kan forestå udlejning af CO2-neutrale både

- Bæredygtighed er et nøgleord i udviklingen af nye turismeprodukter, og når vores CO2-neutrale koncept realiseres, vil det have en stærk appel til miljø- og klimabevidste gæster fra ind- og udland, siger turistchef Marianne Purup, Destination Skanderborg, som på projektets vegne har søgt og modtaget 150.000 kr. i støtte fra Midtjysk Turisme.

- Sol- og vinddrevne el-både findes mange steder, bl. a. i Tyskland, England og Schweiz, så her vil vi starte vores research. Desuden har vi allerede et godt netværk af innovative folk, som arbejder med udvikling af CO2-neutrale koncepter, forklarer projektleder Henry Thomsen, co2neutralsejlads.dk.

Han regner med, at projektet kan præsentere sin research og sit bud på et koncept for CO2-neutral sejlads i juni 2010, og at de første både/den første ladestation er i brug i sommeren 2011.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til turistchef Marianne Purup på mp@visitskanderborg.com / 2114 2012 eller projektleder Henry Thomsen på henrythoms@gmail.com / 6118 6790.

Mandag, december 28 2009