|
|
|
|
|
Aftengudstjeneste under åben himmel
|
|
Som en del af de mange RYST-aktiviteter hen over sommeren holder Jesper Hanneslund, sognepræst i Ry, en aftengudstjeneste på Siimtoften søndag den 10. juli kl. 21 (efter havnekoncerten).
|
|
|
|
Pressemeddelelse 29. juni 2011
Hvis vejret tillader det, bliver gudstjenesten afviklet under åben himmel – i det smukke aftenlys med udsigt over søen og solnedgangen.
I tråd med årets tema for RYST, ”sten & ild”, vil ”kirkerummet” blive afgrænset af levende lys, og selve gudstjenesten tager også udgangspunkt i temaet. Skulle man have brug for at strække ben imellem havnekoncerten og gudstjenesten, er der en oplagt mulighed i sten-labyrinten på Siimtoften.
Hvis det mod forventning skulle blive regnvejr, flyttes gudstjenesten ind under sejlet på pladsen.
- Vi håber, at mange vil møde op og være med til at holde gudstjeneste i det fri og få en god og intens oplevelse på en forhåbentlig dejlig sommeraften i juli, siger arrangørerne fra Ry Kirke.
Aftengudstjeneste: Siimtoften, Ry Søndag den 10. juli kl. 21.00
For yderligere oplysninger, kontakt: Sognepræst Jesper Hanneslund, 29647072
|
Torsdag, juni 30 2011
|
|
|
|
|