Til forsiden

RYST Stormøde

Ry, 13. marts 2009

Pressemeddelelse

RYST kalder alle festival-aktører til stormøde

Foreningen RYST, der står bag sommerens nye naturkulturfestival på Siimtoften i Ry, kal-der nu til sit tredje stormøde for at koordinere de mange aktører og aktiviteter. Stormødet finder sted mandag d. 23. marts kl. 19-21 på Ry Højskole, og selve RYST-festivalen, der i år har temaet træ, strækker sig lige fra Skt. Hans til midt i august.

- På stormødet skal vi have fordelt opgaverne og have aktivitetskalenderen fyldt op. Masser af folk og foreninger har leveret kreative ideer, så nu er tiden inde til at få designet organisationen, forankret aktiviteterne og fordelt ansvaret, siger RYST-formand og turistchef Marianne Purup.

På stormødet præsenterer bestyrelsen også den nye RYST-koordinator, Mia Bay, som skal være tandhjul i processen før og under RYST.

- Mia får en vigtig opgave i at koordinere de mange aktører og frivillige, ligesom hun skal bistå bestyrelsen med at skaffe midler til faciliteterne på Siimtoften og markeds-føringen af RYST. Lige nu arbejder vi for fuld damp på at skaffe sponsorer til at rejse Univers-sejlene fra Århus Festuge, og vi planlægger et gevaldigt sponsorevent i lø-bet af april, siger Marianne Purup, der også med stor glæde konstaterer, at Kultur-samvirket i Skanderborg Kommune har ydet et arrangementstilskud på 100.000 kr.

Tilmelding til stormødet kan ske til projektmedarbejder Mia Bay senest d. 20. marts pr. mail: mb@visitskanderborg.com

Ring gerne til turistchef Marianne Purup på tlf. 21142012 (træffes fra mandag morgen), hvis du vil vide mere om stormødet – eller om RYST i det hele taget.
Fredag, marts 13 2009