Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup åbner til marts 2012 på Vestermølle ved Skanderborg Sø en specialudstilling om korn. Det sker i samarbejde med Vestermølle Møllelaug, som lægger plads til i kværnrummet i møllehuset. Her er der i 500 år ved vandkraft malet hvede og rug til mel og dermed brød og grød samt byg og havre til grutning til dyrene.

Udstillingen udvikles af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, Gl. Estrup. Hovedemnet bliver korn som basisråvare for mel, brød, grød og øl, men der vil også være afsnit om arbejdet med forædlingen af kornsorter – fra vilde græsser på Asiens sletter for tusinder af år siden til de højtydende sorter, vi kender i dag.

Plancher, genstande og skærm
Møllelaugets gæster vil få informationer både fra plancher og illustrationer, fra udstillede genstande og via skærm. Møllehusets virtuelle museum udvides hermed fra de historiske og fremtidsvendte afsnit på 12 skærme på kornmagasinet til en station også i kværnrummet.

Udstillingen får disse fire temaer:
• Kornets udvikling
• Forædlingsarbejdet
• Høst og tærskning
• Brug af korn i maden – og til ølbrygning

En mejetærskertime = en mands årsværk
Forædling af kornsorterne begyndte med sortering af frøene for at få den bedste og mest sunde udsæd. I begyndelsen af 1700-tallet opdagede man, at planterne har en kønnet formering, hvorefter det var muligt at nå frem til bedre og mere ydende planter gennem krydsbestøvning. I Danmark har vi haft kornforædling siden 1899.

Overordnet set er det de samme kornarter vi har i dag som for 500 år siden, men der er væsensforskel på et kornaks fra dengang og nu. Forædlingsarbejdet har gjort det muligt at føde snart syv milliarder mennesker på kloden i dag. Det er 10 gange så mange som i 1500-tallet.
Gennem århundrederne er arbejdet med at dyrke, høste og tærske korn automatiseret. Jens Aage Søndergaard fortælller, at det arbejde, som en mejetærsker i dag præsterer på en time, i 1870 kostede en mands indsats i et år, når høst med le og tærskning med plejl regnes sammen.